Velkommen til

Sange Fra Buen

En film om at bruge musik og lyrik i det sociale arbejde med familier hvis liv i en tid har været præget af svære problematikker

Se filmen her. Hør sangene og læs den bog der er lavet om hele projektet.

”Sange fra Buen” er en 52 minutters dokumentation af en forandringsproces hos en gruppe forældre i familieinstitutionen Børnehuset Buen i Hillerød.

Forældrene samarbejder med Anders Greis og Nana Schwartzlose fra sangskriverduoen ”De Uendelige Historier” om, med musikken og lyrikken som værktøj, at indfange forældrenes ”på-trods-af kraft”.  Den kraft der bor i os mennesker som gør, at vi, på trods af de til tider enorme udfordringer, problemer og traumatiske hændelser vi kan møde på livets vej, alligevel kan holde os oppe, og forsætte kampen for et godt liv for os selv og dem der står os nær.

Formålet med filmen er at støtte forældrene og deres funktion som rollemodel for andre, samt generelt at formidle erfaringerne fra hele projektet til hvem der kunne være interesseret.

Samarbejdet har ud over filmen udmøntet sig i en bog og en musik-CD med sangene som også kan opleves her på siden. Filmen er produceret af Hillerød Kommunes familieinstitution Børnehuset Buen der, som en del af sin pædagogiske metode ofte, arbejder med film på forskellige niveauer. Se evt.  www.boernehusetbuen.dk

Credit:

Foto: Janus Vinter, Peter Bay, Redigering: Janus Vinter, Tilrettelæggelse: Peter Bay, Producent: Gitte Jørgensen.

Medvirkende: Børn, voksne og personale i Børnehuset Buen, ”De Uendelige historier” v/ Anders Greis & Nana Schwartzlose samt band: Rasmus Glendorf, Jacob Dedenroth Broholm, Afdelingschef Helle Mitzie Stennicke & Sektionsleder Gitte Gjørup, Hillerød Kommune,Borgmester i Hillerød Dorthe Meldgaard, Direktør for Børn, Skoler, Familier og Kultur: Anders-Peter Djernes Østergaard.

Film, bog og CD produceret med støtte fra: ELLAB FONDEN,  Grethe Christiansens Legat, og Hillerød Kommune samt  Kodas Kulturelle Midler og DJBFAs produktionspulje.